Det er et spørgsmål om forvirring, angst og alle de ting der ligger mellem linjerne, når vi trækker de små hår ud af hinandens armhuler med en kulde og angst, der kunne minde om nordpolen, Stalingrad i november, gårdvagter med pigerne i baggrunden. Jeg tænker, at vi er tilsidesat fra vores egne tanker, når vi ligger os ned i sneen og lytter til ænderne og mågerne og duerne, der er ude efter mad på denne kolde dag. En sted langt væk bevæger en flok hjorte sig igennem det inkonsistente ufremkommelige landskab, mens deres hove knitrer inciterende i den nyfaldne sne. De er på listen over alle de ting jeg ikke må gøre, alle de mange små praktiske detaljer, der falder om os som en talregn, uendelige bølger af 0 og 1, der svæver omkring flokken, jeg kan se dem formere sig og forme et kaligrafisk mønster, en mening med de små kruseduller og snirklinger der folder sig i luften. Det er ligesom tiden står stille i et kort sekund, før vi løber videre ud mod horisonten.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar