fersken

D for Dorthe, Dorothy, dårlige dumme dannelser dersom drengene disker diskret. Mit ansigt er lavet af sne og jeg har uldne arsokker på, uden noget specielt formål, konstruktioner af uspiste forstyrrelser og neurotiske lidelser, imens vi venter på at det går over; uden for ved busstoppestedet, og livet ligesom hænger på en snor imellem liv og død og færdigskrællede gulerødder i farvede plastikkrus. Det er tidligt om morgenen, men ikke for tidligt til at vi stadig kan nå, at få noget ud af dagen - Nej, hehe, denne dag kan vende om på vores liv, sagde Mrs. Dalloways datter inden hun satte sit urørte og uskyldige legeme ind i en bus fuldt af fremmede mænd, og håbede på ikke at ende sin skæbne som et stykke smukt men forkastet slikpapir, som en eller anden har brugt tid på at glatte ud selv om det er blevet spist. "Vil du have mit æg?". Det er mere end jeg kan sige for mig selv, under alle omstændigheder.
Jeg synes vi burde tage et bad sammen, og vaske os helt rene for alt det skidt der sidder på din krop i løbet af dagen, og hvisker til dig, og fordrejer dine rigtige og kristne tanker. Alt der fjerner os fra Jesus fjerner os fra vores kropslighed. Det er varmt stof imod fordrejet velcro, det er at komme til at smage på ordene der ligger ligesom små vandpytter af ord, som allesamen føles forskelligt når du slubrer dem op imellem dine tænder, og det drypper med orangesaft fra loftet ned over mine nye kondisko, som var så hvide før du kom. Og nogle gange drypper den orange ferskenssaft også ned i mine lunger, og jeg bliver forpustet og svimmel ved den mindste berøring udefra, og ligger helt stille for ligesom at isolere problemet, så det bliver mindre og nemmere at håndtere. Så føler jeg mig lidt mindre som et menneske for hver gang det sker, og hvem ved, måske forsvinder jeg helt en dag?