Jeg er som en oversuttet teddybjørn på en genbrugsstation
Regnen har klistret mit skind af polyester
Jeg har dårligt påsyede glasøjne
Jeg ligger i bunden af en container
Overalt omkring mig en velkendt stank
Jeg er sat ud af funktion
Jeg er lammet
Her nede på bunden er der ingen leg
Lego eller smøger
Jeg er som en forladt oversuttet teddybjørn
Der har glemt sit navn i børnenes fravær
Ingen kommentarer:
Send en kommentar