Du er her stadig

Jeg lytter kun til de sindssyge lebber
Dem der dukker op på dit dørtrin uden invitation
Har knaldet i Taj Mahal og i 15 timer i træk
Barberer deres hår, men sjældent deres ben
Sparker til din krop over en håndfuld fadøl
Giver dig sidestik af samvittighedsnag over gældsfanger og dermatologiske dyreforsøg
Der altid kommer lige fra den åbne afdeling
Center for spiseforstyrrelser
Forsvinder
Det eneste du hører fra dem, er når deres paniske mor ringer til dig
Som spørger om de må sminke dig som en pige
og du siger ja og tørrer lidt læbestift af kinden
Som skriver storladne erklæringer over deres egen kreativitet og kreationer
Høje BMI og stærke overarme
Inden de går totalt bankerot
Og du finder dem gennemtæskede i en gyde et sted
Og deres kjole er revet i stykker og blotter deres plettede rygge
Og du ligger kærligt din hånd
På deres smalle skulders kant