onsdag den 4. september 2013

En sang om ensomhed fra en kanape for lang tid siden
Lad os ligge os ned i isvandet og klamre os til hinanden
Tiden går i en cirkel og tankernes spind om dine blå øjne, danner magiske tårne der tager os helt til himlen og englene
På en veranda i Jylland
Sagde du, at du ikke ville se mig mere
Nordisk melankoli der flyver som stille toner og nordlys over betonbygningerne, hvor dig og din mor bor
Har aldrig været helt så stille her omkring

Ingen kommentarer:

Send en kommentar