Poetry, Texas

Jeg prøvede forsigtigt at vælte dig i vandet igår, da vi drak os fulde i rødvin på bredden af H. C. Ørsteds søen, 27,- for en halv liter og vi blæser lidt på det hele. Brugte hele dagen på at sove, drømte jeg var faret vild i en bus der kørte mod Mississipi, mod Poetry i Texas. De bildæksformede biker-mænd på det busstopsted jeg stod af på, lod mig låne deres telefon, men det lykkedes ikke at få fat på nogen, fordi jeg nogle gange lever i en isoleret boble fra omverdenen og kan blive lidt tilsidesat af manglen på datachips, tdc-taletidskort og andet grej, det skal til for at holde sig selv kørende i det senmoderne samfund. Der var tørt og varmt, men jeg havde en underlig afskåret fornemmelse, som at være en potteplante der er belevet revet op med sine rødder og sendt på en rumsonde med ukendt destination, til at cirkulere om jorden i de næste 10 år. På en måde ligesom den gang, jeg notesbogsnoterede hver eneste bevægelse fra et ungt kærestepar på en togtur fra min mormor og morfar som cirka 14 årig, og de var forvirrede og ind kommer en mand med omkring 20 bøjler med nyrenset tøj på, og jeg kan stadig huske at elske ham en lille smule, fordi han stod der og så så naiv og dum ud, med alle tøjbøjlerne og de plasticsindpakkede jakkesæt dinglende omkring hans ranglede krop. Jeg kunne godt have taget ham i hændene, givet ham en kiks og en kop the og lært ham at læse Viriginia Wolf. Hvis vi nu siger, at hver eneste erindring er en rekreation af pågældende begivenhed, så er du aldrig helt færdig med noget. Ikke med en film, og ikke med en s-togs rejse eller den underlige by Poetry, der minder mig om stanken på Sjælør Bodega, og den gamle mand der råbte "SÆK" efter mig, da jeg spurgte om jeg måtte låne deres toilet. Hvis jeg ser et egetræsblad, får jeg altid lyst til at hive alt bladmassen af fra stænglerne i bladet, så det ligner et underligt fiskeben af grønkorn og biomasse. Det er lidt ligesom at leje med ord - nye konstruktioner der opstår ved at vælge ting fra. Hvordan kunne billedhuggeren se, at der var en hest i stenen? Det er alt sammen meget meningsfuldt og noget vi, følsomme skrukforvirrede teenagepiger og midaldrende mænd, skal gemme ind under vores skovmandskjorter og blomsterkjoler og tage med os i graven-