søndag den 2. februar 2014

Blodhunden

Blodhunden kommer på besøg
Jeg gør mig klar
Rent hår læbestift prikket BH ballerinasko
Jeg føler mig sjældent
Præcis så lille og blød

Blodhunden tager i mit hår
Jeg tager et skidt tilbage siger
fuck
Blodhunden river hårdere presser mit ansigt mod sit
Hårdt stød

Blodhunden sidder i min stue
mens jeg kryber langs væggene
Hjertebanken ser en flue lande
På blodhundens flænsede hud

Blodhunden vokser
vand drypper fra dens mund slibrigt spyt
Blodhunden væsser sine kløer i mit gulvtæppe
Jeg kommer når den kalder
Ligger mig glad på ryggen når den siger dæk
Bevæger mig
Hårdt slag bid
Blodhunden gør

10 år gammel

Jeg presser mine øjne sammen
Mine ben er foldet imod hegnet til grusbanen
Jeg er 10 år gammel, og tror ikke nogen finder mig
Jeg er 10 år gammel og for tyk, for akavet og for klog til at være en rigtig pige
Jeg begynder at fryse og tænker
At min lærervikar burde finde mig
Og min mor burde putte mig
Jeg er 10 år gammel
og slog min lille hvide kanin ihjel ved et uheld
Undgår brosten på vej til skole
Finder glæde i notesbøger og teaterforestillinger
Jeg rejser mig op og børste gruset af mine knæ
Jeg er 10 år gammel og den første der fik hår på benene
Jeg trækker mit lange hår ind under min hue
Ligner en skaldet dreng nu
Retter mig op og tørrer tårerne væk
Går mod klasselokaltet

tirsdag den 21. januar 2014

Lesbisk

hvornår fandt du ud af det?
drengen er stor og stiv
og jeg er det eneste regnbuefarvede dyr til gymnasiefesten
hvornår fandt du ud af det?

jeg var mest lesbisk
da jeg var 14 år gammel
og ikke fuld nok til at ligge i den hashrygende og skæggede fyr Christians mors seng til distortion
og han tog mig på brystet
og hver gang jeg kunne mærke noget
følte jeg jeg at min krop havde forrådt mig
jeg følte mig mest lesbisk
da jeg løb ud af døren om morgenen med kvalme
selv om jeg ikke var fuld nok

drengen læner sig ind mod mig nu
jeg har hørt at homoer kysser bedre
jeg mærker min telefon i lommen og tænker på den lille butch pige med de små hænder, som lader mig crashe sin lejlighed efter festen og overvejer hans påstand
garanteret
vil du danse?
ja hvis du ikke prøver på noget
han stikker tungen ind i min mund
kvalme, panikangst
jeg føler mig mest lesbisk
når han beder mig vende mig om gnider sin pik imod mig
jeg har det stadig i kroppen
da jeg vågner i hendes seng næste morgen
Hvor gammel var du?

Idag

Jeg har fået en lillebror idag
Og Isak er endelig kommet på hormoner
Den mørkhårede tårnbypige vil gerne se mig
Alligevel græder jeg på kanten af kanalen
Og lader Københavns mørke omslutte mig

mandag den 20. januar 2014

Teddybjørn


Jeg er som en oversuttet teddybjørn på en genbrugsstation
Regnen har klistret mit skind af polyester
Jeg har dårligt påsyede glasøjne
Jeg ligger i bunden af en container
Overalt omkring mig en velkendt stank
Jeg er sat ud af funktion
Jeg er lammet
Her nede på bunden er der ingen leg
Lego eller smøger
Jeg er som en forladt oversuttet teddybjørn
Der har glemt sit navn i børnenes fravær

tirsdag den 14. januar 2014

Du er her stadig

Jeg lytter kun til de sindssyge lebber
Dem der dukker op på dit dørtrin uden invitation
Har knaldet i Taj Mahal og i 15 timer i træk
Barberer deres hår, men sjældent deres ben
Sparker til din krop over en håndfuld fadøl
Giver dig sidestik af samvittighedsnag over gældsfanger og dermatologiske dyreforsøg
Der altid kommer lige fra den åbne afdeling
Center for spiseforstyrrelser
Forsvinder
Det eneste du hører fra dem, er når deres paniske mor ringer til dig
Som spørger om de må sminke dig som en pige
og du siger ja og tørrer lidt læbestift af kinden
Som skriver storladne erklæringer over deres egen kreativitet og kreationer
Høje BMI og stærke overarme
Inden de går totalt bankerot
Og du finder dem gennemtæskede i en gyde et sted
Og deres kjole er revet i stykker og blotter deres plettede rygge
Og du ligger kærligt din hånd
På deres smalle skulders kant

Poetisk opkast

BRÆT SPYT SLIK OP UD NED LIG KNEP UD OP HEN RÅB PIS FUCK NAT SKÅL AF UD NED LIG KNEP HEN FLASH FUCK RØV AD UD NED