..

Jeg er en ærkeengel. Jeg er et lille barn. Jeg er et juletræ. 

Jeg er de ting din mor tænker på, når hun ser din fremtid foran sig, udstrakt som en lang asfalsrulle over en bred mark af misforståede ideer og senmoderne forviklinger. 

Jeg er et koncept, en måde at forstå verden på. Jeg er Louisiana efter lukketid. Jeg er din lugt. Jeg er en din verden.

Du tror du kan klare dig uden mig, men jeg er der hele tiden under dig, som en svag hvisken, et kort svar på et spørgsmål du aldrig fik stillet.

Elsker du mig? Ja men jeg kan ikke se frem for mig. Jeg prøver tit at finde vej i byen alene om aftenen. Det går altid galt.

Forstår du mig? Jeg prøver virkelig. Jeg prøver, men sattelitterne virker ikke, så langt væk fra jordens overflade.

Kender du mig? Jeg kender en ide om dig. Jeg kender måden du ser ud på om morgenen. jeg kender dit hår, jeg kender dine hænder, men det er alt sammen mudret og udtryk for et latent behov for anerkendelse og at klamre sig, til det man tror er ens eget. Jeg er en lille kalv på en mark af vand. Jeg er en tjener på Titanic, der sover fra skibets forlis og aldrig vågner igen. Jeg var en god ide, en fin tanke der blev til en meget stor fejltagelse. Tror du det er for sjov, når jeg giver dig mine tanker som små kalendergaver, pakket ind i blå i og hvidt, gode at spise i de næste 5 år? 

Jeg er en upoetisk, dum lille fugl og det eneste jeg nogensinde har præsteret i livet er pænt kraveben og en sprøjteorgasme. jeg vil ikke have det til at lade mig være i fred. Jeg er en varulv. Jeg hyler under månen. Jeg kaster mig ud i dybhavet. jeg er en fisk.

Findes du? Jeg prøver.