Nytårsfortsæt

Jeg prøver at blive bedre
men jeg er som skudt ud af en kanon
lander et eller andet sted mellem din krop og metrostationen
med smerte i mine fødder
og drømme der glider hen over mit hoved og gør ondt hver gang de rykker sig en centimeter
Som raw plugs indgroet i min teenagehud

Jeg burde komme væk
Finde nye tanker
Lade vrede og nedtonede seksuelle frustrationer blive liggende på min hems
Lade tangen fra dybhavet opsluge vores ansigter
Folkeskolekærlighed der føles dyb som en å
Østrogenhormoner og platte påfund
Jeg har aldrig kysset en blød pige med vodka og kakaomælk mellem sine fortænder
Bryster som mælkereklamer
Ben som omklædningsrummet i Sundby badet
Organer som menneskerettigheder

Jeg burde tage hånd om mig selv
Holde op med at drikke så meget rødvin for at drukne tanker som
At sidde i et klasselokale og vide at hun sidder derude på gangen
Og har katteøjne og knuger sine små hænder som nyresten mod sit hellige bryst
Og en milliard rumænske skoledrenge falder
Nu frelste og opfyldt af ånd
For hendes fødder i evig lovprisning

Jeg bliver kidnappet snart
Skåret op på langs
Mine nyrer sender de til Istanbul
Mine lunger til Shanghai
Min hjerne til Glostrup
Jeg vil dissekere min kærlighed
Stole på vejene
Blive bedre

Jeg er en ærkeengel. Jeg er et lille barn. Jeg er et juletræ. 

Jeg er de ting din mor tænker på, når hun ser din fremtid foran sig, udstrakt som en lang asfalsrulle over en bred mark af misforståede ideer og senmoderne forviklinger. 

Jeg er et koncept, en måde at forstå verden på. Jeg er Louisiana efter lukketid. Jeg er din lugt. Jeg er en din verden.

Du tror du kan klare dig uden mig, men jeg er der hele tiden under dig, som en svag hvisken, et kort svar på et spørgsmål du aldrig fik stillet.

Elsker du mig? Ja men jeg kan ikke se frem for mig. Jeg prøver tit at finde vej i byen alene om aftenen. Det går altid galt.

Forstår du mig? Jeg prøver virkelig. Jeg prøver, men sattelitterne virker ikke, så langt væk fra jordens overflade.

Kender du mig? Jeg kender en ide om dig. Jeg kender måden du ser ud på om morgenen. jeg kender dit hår, jeg kender dine hænder, men det er alt sammen mudret og udtryk for et latent behov for anerkendelse og at klamre sig, til det man tror er ens eget. Jeg er en lille kalv på en mark af vand. Jeg er en tjener på Titanic, der sover fra skibets forlis og aldrig vågner igen. Jeg var en god ide, en fin tanke der blev til en meget stor fejltagelse. Tror du det er for sjov, når jeg giver dig mine tanker som små kalendergaver, pakket ind i blå i og hvidt, gode at spise i de næste 5 år? 

Jeg er en upoetisk, dum lille fugl og det eneste jeg nogensinde har præsteret i livet er pænt kraveben og en sprøjteorgasme. jeg vil ikke have det til at lade mig være i fred. Jeg er en varulv. Jeg hyler under månen. Jeg kaster mig ud i dybhavet. jeg er en fisk.

Findes du? Jeg prøver.